imageimageimageimageimageimageimage
    Print E-mail
    Koordinator: Excel-talent og regnskabsforståelse
    Job-id: 3423-03217
    Job beskrivelse


    Drømmer du om at arbejde med kampagneplanlægning, hvor du samtidig har styr på økonomien? Vil du gerne være en del af en nytænkende medievirksomhed, hvor der er fuld fart på? Så er dette job noget for dig;

    Vi søger en detaljeorienteret koordinator, som arbejder struktureret og med overblik, til en stilling hos vores kunde i København.

    Der er tale om en virksomhed inden for mediebranchen, som oplever stor succes og derfor har brug for endnu en engageret medarbejder. En medarbejder, der er interesseret i mediebranchen og har lyst til at lære en masse om kampagneplanlægning, og som samtidig har en god regnskabsforståelse og kan lide at holde styr på den økonomiske del af kampagneplanlægningen.

    Du bliver en del af et team med en sjov og stærk salgskultur. Virksomheden sætter stor pris på initiativer, nye idéer og sparring.

    Dine opgaver:

    Dine primære opgaver bliver kampagneplanlægning af medieprodukter i Excel samt opfølgning og bogføring. Du vil opleve god mulighed for faglig udvikling og for på længere sigt at få andre og flere forskellige arbejdsopgaver.

    Kvalifikationer:

    • Du har fx en uddannelse inden for kontor-, økonomi- eller regnskabsområdet
    • Du har gerne erfaring fra service- eller mediebranchen
    • Du har erfaring med at planlægge og strukturere helt ud i detaljen
    • Du er interesseret i medieprodukter og mediebranchen
    • Du er bedre end de fleste til Excel
    Personlige egenskaber:
    • Du kan lide, at tempoet er højt, og miljøet er sjovt
    • Du har fokus på detaljer og god service
    • Du arbejder selvstændigt og trives godt med mange opgaver
    • Du tænker i løsninger og bidrager til teamet med professionalisme og positivitet

    Virksomheden tilbyder:

    • En plads på et professionelt hold, der brænder for virksomhedens medieprodukter
    • God mulighed for faglig udvikling
    • Fine rammer centralt placeret i København
    Hvis du vil videre:

    Kontakt snarest muligt konsulent Helle Sand på telefon 33 24 40 80 eller send din ansøgning mærket 3423-3217 HS via e-mail til info@centrum-personale.dk








    Centrum Personale A/S
    Frederiksberg Allé 35
    1820 Frederiksberg C
    Telefon:33 24 40 80
    Fax:33 24 44 91
    E-mail: info@centrum-personale.dk