imageimageimageimageimageimageimage
    Print E-mail
    Salgstrainee til medievirksomhed i København
    Job-id: 3423-03185
    Job beskrivelse

    Lær mediebranchen at kende og få en salgsuddannelse af professionelle og topmotiverede salgsprofiler


    Har du lyst til at lære en masse om salg? Vil du gerne blive en dygtig salgskonsulent? Interesserer du dig for mediebranchen og medieprodukter? Vil du gerne blive en del af en virksomhed, hvor salgsholdet er enormt engageret, og hvor den rette indstilling er vigtigere end erfaring?

    Så vil vi gerne høre fra dig; Vi søger nemlig flere salgstrainees til en jobmulighed hos vores kunde i København – en virksomhed inden for mediebranchen, som hjælper en lang række kunder med deres mediekampagneplanlægning, og som oplever stærk vækst.

    Du starter i virksomheden i et 6 måneders uddannelsesforløb. Du får en attraktiv grundløn og provision. Har du ambitionerne, er der gode karrieremuligheder i virksomheden.

    Et sjovt miljø med fart på:

    Du bliver en del af et ungt team med fart på. Medarbejderne kan lide at have det sjovt sammen og holder f.eks. Fredagsbar og tager til koncerter. Her er initiativer og nye idéer velkomne.

    Din primære opgave bliver salg af medieprodukter og rådgivning ifm. medievalg. Du vil opsøge nye kunder og få ansvar for din egen kundeportefølje. Din arbejdsdag bliver varieret, da du både booker møder, laver salgspræsentationer m.m.

    Din baggrund:

    • Du har lyst til at lære og vil gerne videre og udvikle dig inden for salg
    • Du kan lide at tale med mange mennesker og vil skabe og udvikle kunderelationer
    • Du brænder for medier og er interesseret i at rådgive om medievalg
    • Du har flair for at benytte it-systemer
    Din person:
    • Du har masser af energi og drive og vil gerne skabe resultater
    • Du kan lide at være på telefonen med daglig kundekontakt og opfølgning
    • Du arbejder selvstændigt og vedholdende og gør dine opgaver færdige

    Hvis du vil videre:

    Kontakt konsulent Helle Sand på telefon 33 24 40 80 og hør mere om stillingen. Send din ansøgning og CV mærket 3423-3185 HS via e-mail til info@centrum-personale.dk








    Centrum Personale A/S
    Frederiksberg Allé 35
    1820 Frederiksberg C
    Telefon:33 24 40 80
    Fax:33 24 44 91
    E-mail: info@centrum-personale.dk