imageimageimageimageimageimageimage
    Print E-mail
    Pensionsrådgiver
    Job-id: 3032-03175
    Job beskrivelse
    Pensionsrådgiver – tag med på en forretningsorienteret ”rejse”

    Er du en af de fagligt skarpe inden for pensionsområdet? Møder du kunderne, hvor de er? Bidrager du med kommercielt fokus og nye idéer til rådgivningsteamet? Så er dette en interessant jobmulighed for dig, der kan sikre din fortsatte udvikling;

    Vi søger en certificeret pensionsrådgiver (eller tæt på) til vores kunde P+ (DIP/JØP).

    P+ er et administrationsfællesskab for Juristernes og Økonomernes Pensionskasse (JØP) og Ingeniørernes Pensionskasse (DIP). Medarbejderne i P+ varetager alle administrative funktioner for JØP og DIP og deres tilsammen knap 90.000 medlemmer/kunder.

    Der er knap 80 medarbejdere fordelt på mange forskellige funktioner, der spænder fra bl.a. medlemsservice, aktuariat og investering. P+ har i dag ca. 110 mia. under forvaltning og har voksende kunde-/medlemstal og indbetalinger.

    Virksomheden holder til på Frederiksberg – tæt på Flintholm Station.

    Stærk faglighed og forretningsorienteret udvikling:

    Du træder ind i en virksomhed, der lægger vægt på stærk faglighed og kompetent rådgivning. Kunderne er engagerede og sætter sig ind i pensionsområdet, og du møder dem med din faglige erfaring og evne til at skabe gode løsninger – både for kunderne og P+.

    Du får 25 kolleger i rådgivningsteamet og refererer til afdelingschefen. Her bliver der taget godt imod nye idéer. Du bliver taget med på en forretningsorienteret rejse, som handler om at tænke endnu mere samlede og effektive løsninger ind omkring kunderne. Du bidrager her med din ambitiøse indstilling til pensionsområdet og din proaktive tilgang til kunderådgivning.

    Pensionsområdet i bred forstand:

    Som rådgiver arbejder du bredt med pensionsområdet i tæt dialog med dine kolleger fra andre afdelinger. Dit ansvarsområde ser således ud:

    • Pensionsrådgivning og administration af arbejdsmarkedspension og firmapensioner, herunder diverse forsikringsprodukter. Du arbejder for at bevare, forhøje og forbedre eksisterende pensionsordninger.
    • Pensionsrådgivning, der handler om ratepension, aldersopsparing og pensionering.
    • Rådgivning på telefonen og online samt administrativ opfølgning
    • Rådgivning på møder for grupper af kunder og på større arbejdspladser
    • Videreudvikling af processer og give input til produkter
    Dine kvalifikationer:
    • Du har erfaring fra pensionsbranchen med rådgivning pr. telefon og direkte møde.
    • Du er certificeret pensionsrådgiver (Forsikringsakademiets niveau 4)
    • Du har erfaring med at præsentere pensionsordninger ved informationsmøder hos virksomheder og diverse personaleforeninger.
    • Du har måske været involveret i projektarbejde og/eller har arbejdet med procesforbedringer.
    • Du arbejder selvstændigt og forretningsorienteret og skaber dig hurtigt et overblik over strukturer og sammenhænge.
    • Du har flair for it, herunder Excel, og du har gerne erfaring med digitaliserede platforme.
    Personlige egenskaber:
    • Du bidrager med masser af drive og energi og er god til samarbejde med dine kolleger og resten af virksomheden.
    • Du tager ansvar for proaktivt at hjælpe kunden, og du møder kunderne lige der, hvor de er, så de oplever rigtig god service. Det er naturligt for dig at sikre høj kundetilfredshed og høj loyalitet hos kunden.
    • Du servicerer kunderne med en stærk faglighed og fokus på kvalitet.
    • Du har gode empatiske evner og møder kunderne professionelt og giver dig tid til at komme hele vejen rundt om deres situation.
    Virksomheden tilbyder:
    • En stilling med stor selvstændighed i et uformelt miljø
    • Faglig udvikling med mulighed for at fortsætte dit kompetenceprogram
    • Attraktiv løn – forhandles individuelt.
    • Pensionsordning, sundhedsforsikring, kantineordning, personaleforening, massageordning og løbeklub
    Hvis du vil videre:

    Er du interesseret i at høre mere? Så kontakt chefkonsulent Tine Nissen Kornum på telefon 33 24 40 80. Send din ansøgning og dit CV mærket 3032-3175 TNK via e-mail til
    info@centrum-personale.dk

    Læs mere om P+ på: www.pplus.nu








    Centrum Personale A/S
    Frederiksberg Allé 35
    1820 Frederiksberg C
    Telefon:33 24 40 80
    Fax:33 24 44 91
    E-mail: info@centrum-personale.dk